Hop til hovedindholdet

Danmarks Veteraner, Storkøbenhavn logo

Familie-dag i Hangar 2 i Værløse Lufthavn 15. juni 2025


Dato og tid

Søndag d. 15. juni 2025 kl. 11:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 4. juni 2025 kl. 16:00

Sted

Hangar 2, Helikoptervej 2, 3500 Værløse Hangar 2
Helikoptervej 2
3500 Værløse

Familie-dag i Hangar 2 i Værløse Lufthavn 15. juni 2025


Arrangementsbeskrivelse

Kære Veteran.
 
Vi vil meget gerne invitere dig og familien til et besøg i Værløse Lufthavn i Hangar 2. Her har Værløse Flyhistoriske Hangar til huse. Der er udstilling af flere fly, der har gjort tjeneste i det danske luftvåben. Der er et stor display af redningsveste fra personer reddet med helikoptere gennem tiden. Der er et kæmpestort flot grønt område. I det hele taget er det muligt at se et stykke Danmarks historie i en tid, hvor vi nok har fortrudt, at det gik stærkt med at høste den såkaldte fredsdividende. 
 
Fra Hangar 2 er der udsigt til masser af andre hangarer, en start- og landingsbane på 3000 meter og ligeledes udsigt til, hvad mange af de tidligere lufthavnskvadratmeter nu bruges til. 
 
Vi vil for en meget beskeden deltagerpris gerne invitere dig og familien på besøg og byde på ansigtsmaling til børnene, pølsevogn og rundvisning til alle og muligheden for et kig tilbage i tiden. 
 
Der vil være 200 pladser til denne dags arrangement, og de fordeles efter først til mølle-princippet. Bemærk, at denne invitation fremsendes både via Lokalforening Storkøbenhavn og via veterankoordinatorerne i de storkøbenhavnske kommuner. 
 
Dette familiearrangement finder sted en 15. juni 2025, kl. 11.00 - 14.00 i Hangar 2, Helikoptervej 2, Jonstrup, 3500 Værløse. Der vil være anvisning af p-plads på dagen.
 
Ved ankomst skal du medbringe dit veterankort og en printet billet eller elektronisk billet på alle du har tilmeldt. Det skal fremvises i det blå Veterantelt der findes ved hjørnet af hangaren. Herefter vil du få udleveret såkaldte festival-armbånd til hver person på billetten. Dette er siden adgangsbilletten til hangaren, rundvisningen, ansigtsmaling og pølser ad libitum. 
 
Eneste omkostning for dig efter ankomst er drikkevarer, der kan købes til meget fornuftige priser i hangaren. 
 
Der er nedenfor vedhæftet en billed-udgave af pjecen fra Hangar 2 og en lille pris-teaser til drikkevarerne. 
 
Vi glæder os til at møde dig og familien.
 
På Lokalforening Storkøbenhavns vegne
 
 
Per Jensen
Formand
 
 
Lidt fra Hangar 2
 
 
Fornuftige priser i en lufthavn

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Danmarks Veteraner, Storkøbenhavn
Tlf: +45 +4521737557
koebenhavn.dv@outlook.dk

Kontaktinformation til arrangør

Danmarks Veteraner, Storkøbenhavn
Tlf: +45 +4521737557
koebenhavn.dv@outlook.dk