Vi har haft tilsagn i lang tid. Så kom Covid-19 og satte meget i bero.
Men nu skal det være!
Derfor inviterer vi medlemmerne til et spændende foredrag om Frontex og beskyttelsen af EU's ydre grænser.
Vi har fået vores eget medlem Lars Almar Jensen til at holde foredraget. Lars har været udsendt fra Danmark til at medvirke ved Frontex, og vi kan således få en beretning fra en, der har "været der selv".
Der er tale om et område, som vi her i den nordlige del af EU nok ikke har så tæt inde på livet, men ikke desto mindre påvirker det også hverdagen i Danmark.
Vi vil benytte dagen til at lægge en pølse eller to på grillen, så derfor vil det være dejligt, hvis du smed en tilmelding. Så kan du også få smagt på det, der kommer fra den varme grill.